Vælg det rigtige badekar

Der er flere ting du bør være opmærksom på inden du køber et badekar. Nedenfor har VVS-tips.dk samlet gode råd og vejledning om valg af badekar.

Størrelsen på mit badekar?

Begynd med at vælge dit badekar efter størrelse. Det traditionelle badekar er fremstillet i emaljeret stålplade, er 160 cm. langt, 70 cm bredt og 50 cm højt. I dag fås et badekar i midlertidig i mange størrelser lige fra det lille sidde-badekar til det store ligge-badekar. Et funktionelt badekar kræver plads i det badeværelse og bør altid indgå i plantegningen med eksakte mål. Snak evt. med din vvs installatør inden valg af badekar, eftersom et badekar kan være en af de mere krævende VVS artikler at montere.

Den traditionelle størrelse på et badekar på 160 cm er for kort til høje personer. I et traditionelt badekar vil høje personer komme til at sidde halvt op med knæene over vandet.
Du kan også vælge et helt kort badekar, de såkaldte sidde-badekar. Disse badekar er dog kun velegnet til børn.
Hvis dit badekar også skal bruges til brusebad, bør du vælge et bredere badekar, f.eks. 80 cm. Der findes også særlige badekar til brusehjørner (fod-badekar) i mål omkring 90x90 og med en højde på 15-20 cm.

Fritstående, nedsænket eller indmuret badekar?

Det mest praktiske badekar er et fritstående badekar, måske placeret op ad væg, og med eller uden front. Et fritstående badekar er nemt at fjerne, hvis man i fremtiden ikke længere ønsker et badekar i badeværelset. Et nedsænket badekar i gulvet ser lækkert ud, men det er faktisk ret upraktisk. Et nedsænket badekar er vanskeligt at installere og sikre mod vandskader. Det kan også være vanskeligt at komme ned og op af et nedsænket badekar.

Hvis du vælger et fritstående badekar bør du sikre dig at sidepladerne er aftagelige. Aftagelige sider på dit badekar gør rengøring under dit badekar hurtigt og nemt.

Er dit badekar forsvarligt understøttet?

Inden du beslutter dig for et badekar, bør du sætte dig i dit badekars hjørner for at kontrollere det er stabilt nok. Undersøg badekarrets bagside og stålstativ for at kontrollere dit badekars understøttelse. Du skal endvidere sikre dig at gulvkonstruktionen i dit badeværelse kan bære et fyldt badekar.

VVS-tips: Vandpåfyldning på dit badekar

Et badekar har enten skjult vandpåfyldning, hvor vandet fyldes i dit badekar via karrets overløb, eller synlig termostat hvor vandet påfyldes gennem kartud. Det kan anbefales at montere en bruser i nærheden af dit badekar, da dette gør rengøringen af dit badekar hurtigt og nemt.

De fleste moderne badekar kan leveres med skjult vandpåfyldning, hvor vandet fyldes i dit badekar via karrets overløb. Skjult vandpåfyldning kræver et specielt afløbssæt med tilslutningsstuds for vand. En sådan installation bør foretages af autoriseret vvs installatør.