Udskiftning af blandingsbatteri

Dit blandingsbatteri slides med tiden. Derfor kan det være ønskeligt på et tidspunkt at udskifte dit blandingsbatteri. Eller måske ønsker du blot vælge et andet blandingsbatteri end det nuværende. Når du skal finde dit nye blandingsbatteri blandt markedets store udvalg, skal du være opmærksom på, at et blandingsbatteri til håndvask leveres med og uden løftearm og bundventil til betjening af håndvaskens bundprop.

Afmontér eksisterende blandingsbatteri

Før det eksisterende blandingsbatteri afmonteres, skal du sørge for, at der er lukket for vandet på de to afspærringsventiler. Afspærringsventilerne sidder under vasken. Det eksisterende blandingsbatteri fjernes ved at løsne de to omløbere over afspærringsventilerne. Derudover fjernes låseskiven på dit blandingsbatteri der sidder under vasken. Hvis dit blandingsbatteri er til håndvask og har løftearm, løsnes skruen i samleleddet. Blandingsbatteriet er nu frit og kan løsnes op.

Montér nyt blandingsbatteri

Dit nye blandingsbatteri skal nu monteres. Det venstre rør på dit blandingsbatteri kobles til det varme vand og det højre til det kolde vand. Installationens varmtvandsrør er tilsvarende det venstre på dit blandingsbatteri.

Monter dit nye blandingsbatteri midlertidigt og buk blandingsbatteriets bløde kobberrør så de sidder ud for vandtilslutningerne ved afspærringsventilerne. Afmærk hvor rørene skal afkortes. Kobberrørene på dit blandingsbatteri bøjes forsigtigt med håndkraft i bløde krumninger, da de ellers risikerer at blive flade eller danne knæk. Afmontér dit blandingsbatteri og skær kobberrørene i længde med en nedstryger eller rørskærer. Rens enderne for grater med en spids kniv. Nu kan dit blandingsbatteri monteres. Efter at være skruet fast med sine tilhørende ringe, låseskive og møtrik tilsluttes dit blandingsbatteri til afspærringsventilerne.