Vælg den rigtige bruser

Betegnelsen bruser dækker over en lang række løsninger ved brusebad. Ønsker du vandet fra din bruser centralt fra oven, fra væggen eller fra flere sider? VVS-tips.dk gennemgår nedenfor de forskellige bruseløsninger og giver dig råd og vejledning om valg af bruser.

Hånd bruser

En hånd-bruser kan sidde alene på væggen vha. en bruser-holder. En hånd-bruser kan leveres med forskellige indstillelige stråletyper, f.eks. masserende stråle eller blød svalestråle. Stråletypen indstilles på brusehovedet. En hånd-bruser er ideel til massage og daglig hygiejne. Det er dog upraktisk at håndtere en hånd-bruser i hånden og giver sjældent en dækkende bruseoplevelse.

Hånd-bruser
 

Bruser sæt

Et bruser-sæt kombinerer en hånd-bruser med en højdeindstillelig bruser-stang. En bruser-stang fås i forskellige længder og er enkel at montere i væggen. Højdeindstilling gør det muligt at regulere bruserens vinkel, således bruseren kan bruges som hoved-, skulder-, eller side bruser.

VVS-tips anbefaler du vælger et bruser-sæt med stor bruser f.eks. 15 cm i diameter, med mulighed for forskellige stråletyper. Din bruser bør have en antikalk-funktion, hvor kalkaflejringer forsvinder ved at gnubbe bruser-hovedets dyser.

Til bruser-sæt medfølger typisk bruser-slange. Bruser-slangens omløber skrues på blandingsbatteriet/armaturet, hvorefter bruser-sættet er funktionsdygtigt. Du behøver ikke en vvs installatør for at montere et bruser-sæt.

Bruser-sæt
 

Hoved bruser

En hoved-bruser kan fås i mange forskellige størrelser. I dag er en stor tallerken hoved-bruser meget populær. Denne bruser giver dig oplevelsen af en blød bruseregn der omslutter kroppen.

En hoved-bruser kan som regel både monteres i loftet eller med vinkel i væggen. En hoved-bruser kræver skjult installation, hvor rørføring og termostatbatteri er monteret i væggen. Et termostatbatteri med omskifter gør det muligt at kombinere en hoved-bruser med en hånd-bruser.

Du bør undersøge bruserens vandforbrug før du endeligt beslutter dig for en hoved-bruser. Det gavner både miljø og pengepung.

Hoved-bruser
 

Kombineret hånd bruser og hoved bruser

Ved at kombinere en hånd-bruser med en stor tallerken hoved-bruser opnås fordelene ved de to løsninger. Kombinationen giver dig en bred bruser-regn centralt fra oven kombineret med fleksibiliteten ved en hånd-bruser.

Mange producenter fremstiller i dag færdige løsninger hvor termostatbatteri indgår i et komplet sæt sammen med hånd-bruser og hoved-bruser.

Kombineret bruser
 

Side bruser

Vælger du en løsning med side-bruser, bør du montere flere side-brusere i væggen. En side-bruser kan indstilles således de tilsammen dækker hele kroppen. En løsning med side-bruser kræver skjult installation i væggen.

VVS-tips anbefaler en løsning med side-brusere kombineres med en lækker tallerken hoved-bruser.

Side-bruser
 

Bruser panel

Et bruser-panel bliver monteret på væggen. Med et bruser-panel opnår du vand fra flere brusere på én gang. Et bruser-panel kombinerer hoved-bruser, side-bruser og hånd-bruser i én løsning. Nogle bruser-paneler leveres sågar med lys og mulighed for radio. Et bruser-panel bør monteres af autoriseret vvs installatør.

Bruser panel