Gulvvarme er et varmeafgivende cirkulationssystem der er placeret i gulvet. Begrebet gulvvarme dækker over 3 typer gulvvarme systemer der er baseret på en af følgende typer varmekilde:
Gulvvarme er et rigtig godt varmefordelingssystem. Anvendelse af gulvvarme kræver dog et velisoleret hus, da varmetabet gennem terrændæk, vægge og fundament ellers kan blive for stort ved gulvvarme. Gulvvarme bør ikke anvendes som eneste varmesystem i huse, hvor der ikke er, eller kan isoleres svarende til bygningsreglementets krav for linietab og varmetab i terrændæk. Effekten ved gulvvarme kan undermineres, hvis der ikke isoleres tilstrækkeligt og sikres grundigt mod kuldebroer og konvektion omkring fundament og underlag.
Gulvvarme skal ifølge gældende regler udføres af VVS mand. Det er i midlertidig forholdsvist enkelt at montere selve rørføringen ved gulvvarme selv. Derfor deltager de fleste VVS-installatører gerne i en ”medbyg-entreprise” hvor gulvvarme slangerne og underlag lægges ud af bygherren selv, mens installatøren monterer tilslutninger, pumper mv.