Der er forskel på håndvaske – vælg den rigtige

Nedenfor gennemgår VVS-tips.dk gode tips ved valg af håndvaske. Husk at håndvasken skal være udstyret med overløb hvis rummet ikke har gulvafløb.

Håndvaske til bæringer eller væg-montering

Håndvaske kan monteres på bæringer (vinkelbeslag). Hos VVS-tips anbefaler vi du monterer håndvasken helt ind til væggen, og tætner vasken mod væggen med tætningsmasse. Herved sikrer du dig at der ikke kan løbe vand ned bag håndvasken. Det letter også rengøring omkring håndvasken.

Mange håndvaske monteres ligeledes direkte på væggen. Til væg-montering af håndvaske benyttes et montagesæt indeholdende skruer og pluks. Montagesættet skal være anbefalet af din vvs installatør eller vvs forhandler. Den ideelle monterings højde til håndvaskens overkant er 85 til 90 cm.

Håndvaske i bordplader

Håndvaske kan også monteres i bordplader. Ved montering i bordplade kan håndvaske underlimes, planlimes og nedfældes. Underlimning og planlimning af håndvaske bør altid udføres af fagmand, da fræsningen kræver specialværktøj. Nedfældning af håndvaske i bordplade giver fralægningsplads ved siderne af håndvasken.

Ved montering i bordplade, lægges der tætnings fugemasse mellem bordet og håndvasken, inden håndvasken lægges ned i bordet.

Håndvaske i skabsarrangementer

Håndvaske kan også fås indbyggede i færdige skabsarrangementer. Skabene bør ikke gå helt ned til gulvet. Lad der være ca. 20 cm fri højde under skabene. Underskabe til håndvaske kan ligeledes skjule afløbsrørene og vandinstallationen under vasken. Alternativt forhandler mange leverandører af håndvaske såkaldte ”håndvaske søjler” i samme materiale som vasken. Disse søjler skjuler installationen under håndvasken.

VVS-tips: Vedligeholdelse af håndvaske

Håndvaske fremstilles i mange forskellige materialer. Dog er de mest gængse håndvaske fremstillet af porcelæn, eftersom porcelæns håndvaske er de nemmeste at vedligeholde.

Mange porcelæns håndvaske fremstilles i dag med en speciel smudsafvisende overflade. Merprisen er 400-800 kr. VVS-tips anbefaler du vælger håndvasken med smudsafvisende overflade, hvis håndvasken benyttes flere gange dagligt.