Radiator som opvarmningskilde og vvs produkt
I langt de fleste danske hjem bruges en radiator som opvarmning af huset. Man kan bruge en radiator til både el- og centralvarme. Mest brugt er dog en radiator tilkoblet centralvarme/fjernvarme. Nogle kombinerer også radiatorerne med f.eks. gulvvarme. En radiator bruges til at regulere temperaturen i et rum hvis dette påkræves, mens gulvvarme giver gulvet en konstant og behagelig temperatur. Alt dette er med til at give et godt indeklima.
Montér selv din radiator
Til et godt indeklima hører også den rette temperatur. Når huset renoveres, gamle vægge rives ned, og nye bygges op, tænker vi ikke altid på, at der skal en radiator op i det nye rum. Det er imidlertid et problem, du selv kan løse. For mens der er skrappe regler, når det gælder vand- eller kloakledninger, må du gerne selv reparere og lave tilslutninger på et centralvarmeanlæg (et centralvarmeanlæg er oliefyr, gasfyr, solvarme – IKKE fjernvame). Har du fjernvarme, så skal din vvs installatør sætte din nye radiator op.
Vælg den rigtige radiator - ydeevne
Valg af radiator handler ikke kun om æstetik og design. En radiator skal først og fremmest kunne varme rummet op. Varmebehovet afhænger af flere faktorer; rummets størrelse, ydervægge, vinduer, isolering og loftshøjde. En tommelfingerregel siger, at et hus efter 1995 kræver 25-30 watt pr. m2. Er huset ældre, er behovet større. Radiatorens watt kan ses ud fra producentens produktbeskrivelse. Et eksempel på krav til radiator i forskellige huse
- Huse bygget efter 1995 = 30 watt pr. kvadratmeter
- Huse bygget efter 1982 = 25-40 watt pr. kvadratmeter
- Huse bygget efter 1973 = 45-50 watt pr. kvadratmeter
- Huse bygget efter 1966 = 60-65 watt pr. kvadratmeter
- Huse bygget før 1966 = 100 watt pr. kvadratmeter
VVS numre på alle radiator modeller
Hver radiator har sit eget vvs nummer. Og hver størrelse af hver model har også sit eget vvs nummer. Derfor er det nemt at skelne at størrelserne fra hinanden ud fra vvs nummeret, da der kun findes en radiator på 1 vvs nummer.
Kuldebro under vinduet.
Før du går i gang, skal du bestemme, hvor den nye radiator skal placeres, og hvor stor den skal være. Under normale omstændigheder hænges en radiator altid under et vindue, hvor luften afkøles og synker nedad. Varmestrømmen fra radiatoren ophæver denne kuldebro. Størrelsen afhænger af husets isolering. I moderne huse regner man, som tommelfingerregel, med et energiforbrug på omkring 25-30 watt pr. kvadratmeter. Bygninger fra før 1966 er dårligere isolerede og har derfor behov for helt op til 100 watt pr. kvadratmeter.
Sluk for fyr og pumpe
Begynd arbejdet med at slukke for oliefyret og cirkulationspumpen. Herefter tappes vandet af. Alle anlæg skal have en aftapningshane i bunden af kedlen. Husk at åbne for luftskruerne på de øverste radiatorer, da der ellers kan opstå undertryk, så vandet får vanskeligt ved at løbe ud. En radiator hænger på nogle bæringer, der sættes op med 10 mm franske bolte i forhold til gulvet. For en radiator, der sidder fuldstændig lige, kan se meget skæv ud, hvis gulvet hælder blot en lille smule. Luftskrue og prop samt eventuelle vinkler på fremløb og retur monteres. På radiatorens nederste løftebeslag sættes et par afstandsholdere, så den sidder lige, uden at vippe.
Skær med vinkelsliber
For at forbinde en radiator til de eksisterende rør skal der monteres et tee-stykke på strengene til fremløb og retur. Skær de to strenge over med en vinkelsliber. Det sviner og støver. Dæk af, og benyt altid sikkerhedsbriller. Herefter skilles rørene ad. Skru tee-stykket med en halvtomme studs løst sammen med en union og eventuelt et nippelrør for at se, hvor meget det fylder. Tag så målet på det resterende stykke rør. Pak rør og fittings, og skru dem sammen i en skruestik eller på gulvet. Rørene monteres, og unionerne spændes godt sammen. Da vandet i et varmeanlæg hurtigt afgiver ilten og derfor ikke kan tære rørene, benyttes sorte jernrør, der er billigere end galvaniserede rør. Det er vigtigt at have sit vvs værktøj i orden, når man skal foretage disse opgaver.
Radiator kobberrør og fittings
Forbindelsen fra hovedstrengene til en radiator udføres i kobberrør, som samles med kompressionsfittings. Kobberrørene monteres i rørbærere, som skrues fast på væggen med 6 mm skruer. Det går nemt og hurtigt, når blot du sørger for at fjerne graterne indvendig i rørene og bruger støttebøsninger. Kobber er et forholdsvist blødt materiale, så pas på, du ikke overspænder dine fittings. Stop tilspændingen i tide, og spænd eventuelt efter, når der er kommet vand på. Termostatventilen sidder som regel på fremløbet. En pil på ventilen viser, hvilken vej vandet skal strømme.
Pas på luftlommer
Når en radiator er sluttet til, er det tid at fylde vand på. Under påfyldningen skal du lufte grundigt ud i alle radiatorer. En luftlomme kan nemt forhindre en god cirkulation. Gå samlingerne igennem, og efterspænd, hvis det er nødvendigt. Herefter sluttes strømmen til pumpen, og fyret kan tændes igen.